fredag den 19. november 2010

Koh Lanta rimer paa Santa

Erh... jamen det goer det altsaa!

Naah - er stadig paa Koh Lanta, og jeg regner med at vaere her en lille maaneds tid endnu, saa timingen bliver sikkert at jeg tager afsted herfra d. 13. december, dagen foer jeg skal moedes med Munthe og Bruun i Bangkok.

Jeg har fundet et fint sted at bo hvor jeg kun betaler 5000 THB for en hel maaned (ca. 900 DKR), og har samtidig faaet muligheden for at leje en slidt og meget driftsikker scooter for 2000 THB (ca. 360 DKR) for en maaned. Det er nogle virkelig lave priser - isaer scooteren, saa jeg har slaaet til.

Som du kan se herunder, saa har jeg brugt de sidste par dage paa at laere det mest basale omkring freediving. Det har vaeret en virkelig god oplevelse. Paa mange maader. Undervejs i kurset har jeg faaet chancen for at se paa et par interessante personlige moenstre, og har vaeret meget aerlig og oprigtig omkring dem - ogsaa i forhold til mine umiddelbare omgivelser, og feedbacken har vaeret rigtig god. Baade fra omgivelserne og min egen reflekteren over det.

Paa den maade har turen allerede vaeret en overordentlig success. Min oplevelse er at alle moenstre, tilboejeligheder, tidligere laering etc. bliver forstoerret mangefold naar jeg rejser som jeg goer. Al den oevelse og indsigt jeg har tilegnet mig de sidste par aar er uvurderlig nyttige og giver mig baade nye indsigter og aha-oplevelser, og i hoej grad modet til at proeve ting af og udfordre nogle af disse moenstre og faa stillet nogle af de halv- og helsvaere spoergsmaal.

Det er omtrent hvad der er sket siden sidste update :-) Till next time...